DNV: PV-omkostninger vil falde markant i 2050

Ifølge en ny rapport fra DNV vil den globale installerede kapacitet af solceller 20-dobles i 2050, hvor teknologien vil tegne sig for 38 procent af al produceret elektricitet.

DNV estimerer, at solenergiproduktionen i midten af ​​århundredet forventes at nå op på 14,5 TW, hvoraf 9,5 TW vil være selvstændig PV og 5 TW vil være solenergilagring.

Den sjette udgave af DNV's Energy Transition Outlook-rapport viste, at solceller og vindkraft allerede er de billigste former for elektricitet i de fleste regioner, og at de vil dominere elproduktionen i 2050 med en samlet andel på 69 procent.

DNV CEO Remi Eriksen siger: "Den mest kraftfulde motor i den globale energiomstilling er de hurtigt faldende omkostninger til sol- og vindenergi, hvor virkningen af ​​omkostningerne opvejer de kortsigtede stød til det nuværende energisystem."

DNV forudser 14,5 GW installeret global PV-kapacitet i 2050

DNV forudser, at de globale gennemsnitlige vægtede udjævnede omkostninger til elektricitet (LCOE) til solcelleanlæg forventes at falde fra de nuværende $50/MWh til ca. $30/MWh (3 cents/KWh) i midten af ​​århundredet, når omkostningerne ved individuelle projekter vil være et godt stykke under $20/MWh (2 cents/KWh).

På grund af dens variable karakter forventes solcelleanlæg at være teknologien med den laveste gennemsnitlige fangstpris. Rapporten siger, at prisen ikke vil være en hindring for den stærke vækst i fotovoltaisk elproduktion, da solcelleopbevarende PV-systemer er designet til at generere en kombination af elektricitet efter behov, ligesom vandkraft-, atomkraft- eller kulfyrede kraftværker.

Ifølge undersøgelsen vil prisfangstfordelen ved solopbevaring i forhold til konventionelle PV-anlæg i 2038 opveje omkostningsulempen i forhold til det globale gennemsnit. Undersøgelsen tyder på, at halvdelen af ​​alle PV-projekter vil være udstyret med dedikeret energilagring i 2050.

DNV's Net Zero-rute siger, at for at opnå netto nul-emissioner i 2050 og begrænse den globale temperaturstigning til 1,5 grader, skal investeringer i vedvarende energi tredobles i løbet af det næste årti, og netinvesteringer skal stige med mere end 50 procent.

Undersøgelsen viste, at den globale CO2-udledning skulle falde med 8 procent om året i 2050, men udledningen i 2021 er steget kraftigt og kan kun falde med 1 procent i 2022.

For at opnå netto nul-emissioner siger DNV, at "alle politiske værktøjskasser skal åbnes", herunder højere kulstofafgifter og subsidier, stærkere mandater, forbud, skattemæssige incitamenter og smartere regulering og standarder, der tilskynder vedvarende energi til at erstatte fossile brændstoffer.

Eriksen sagde, "Når COP27 nærmer sig, er det vigtigt for politiske beslutningstagere at anerkende den enorme mulighed, der ligger i at dekarbonisere energimixet, givet de stigende omkostninger ved klimaændringernes påvirkninger."

"Denne teknologi eksisterer for at opnå netto-nul emissioner i 2050, men for at opnå dette skal vi bruge den politiske værktøjskasse godt."